Kildevand er blevet et højstatusprodukt. Det er moderne at have en flaske vand med overalt, og helst skal flasken have det rette design. I reklamerne bombarderes vi med, at drikker vi Kildevæld, er vi blandt de unge og smukke med den sunde livsstil. Det franske Evian henvender sig derimod til intellektuelle, som er internationalt orienterede, og det tyske Voss kildevand er for de, som vil sende et signal om at penge er uden betydning. Internationalt er det designere, som fx har arbejdet hos Calvin Klein, som har udformet flasken, og i Danmark gik Den Dansk Designpris 2002 til Carlsbergs Kildevæld flaskedesignet.

Ikke så sært, at prisen på kildevand er højere end prisen på mælk, juice og sodavand. Ja og såmænd også dyrere end øl.

Guldkilden
Midt ude på den jyske hede i byen Fasterholt ligger Aqua d’or, som vel kan oversættes til "guldvand". Og guld kan man vist godt kalde råvaren for Danmarks eneste kildevandsproducent. I 2000 blev et helt nyt fuldautomatisk tapperi etableret, og år for år er omsætningen fordoblet, så de i dag er oppe på at producere 6 mio. enheder pr. måned. Her tappes vand fra en underjordisk kilde dannet under istiden på flasker, som måske ikke vinder pris for designet, men som til gengæld fremstilles på stedet for at leve op til kravene om hygiejne.

Aqua d’or pumper årligt 60 mio. liter vand op af kilden, og vandet filtreres gennem de mange helt unikke jord- og kridtlag, så det er rent og indeholder en perfekt blanding af mineraler og salte.

Ud over rent kildevand producerer Aqua d’or kildevand med smag (let sødet og fx hyldeblomst, fersken eller solbærsmag), Ice Tea med fersken eller lemon samt, det nyeste convenience-produkt – isterninger lige til at lægge i fryseren. I Seven-Elevenbutikker og visse tankstationer kan de endda købes frosne!

Dyrt for miljø og pengepung
Sundheds- og miljømæssigt er der absolut ingen grund til at købe kildevand på flaske. Vi har i Danmark så skrappe krav til drikkevandet, at vand fra hanen er absolut lige så godt og rent som vand købt i butikkerne. I miljøstyrelsen mener man endda, at der er bedre kontrol med postevandet end med kildevand, og samtidig gør de her opmærksom på det stigende affaldsproblem omkring de såkaldte PET-flasker, som ryger til forbrænding med husholdningsaffaldet. Produktion og afskaffelse af flasker samt transport af de mange millioner flasker vand forbruger mange ressourcer og belaster miljøet med forurening og CO2-udslip.

For ca. 3 øre får man en liter postevand, mens kildevand koster mellem ti og tredive kroner literen, ja den vist allerdyreste - Voss Kildevand - sælges i en 375 ml-flaske til ca. 40 kr.

Men det afholder åbenbart ikke forbrugerne fra at købe vand på flasker. Salget går op over hele verden og er én af de varer, som omsætningsmæssigt vokser stærkest i detailhandlen.

Discountmælk
Helt anderledes er forbrugerens villighed til at hive pungen frem, når der skal købes mælk. Hvor danskerne i mange år har ment, at dansk mælk er verdens bedste mælk, og at det helst skal komme fra koen samme dag, det sælges i butikken, så udgør udenlandsk mælk og den danske discount-mælk DanMælk nu 30-40% af den mælk, som sælges. Mælk er blevet et konkurrenceobjekt i butikkerne og tilbydes både til fast lav pris og i særlige slagtilbud. Mælk fås i dag helt ned til 4,50 kr. literen, altså under det halve af, hvad det billigste kildevand koster. Utroligt, når man tænker på de mange processer, mælken undergår fra koen malkes til mælken er i karton. Værditilvæksten ved at komme vand i flasken må siges at være enorm, men forbrugernes prioriteringer er ofte uforudsigelige. Vand købes on-the-go (når man bevæger sig rundt til og fra aktiviteter), ofte sammen med andre og for penge, som er afsat "til det løse". Mælk derimod er en del af indholdet i den altid overfyldte indkøbsvogn og ligestilles med brød, toiletpapir osv. Og den vogn må ikke købes for dyrt.

Matilde Milk Shake absolut topscorer
Det er dog ikke alle mælkeprodukter, som købes fordi de er billige. En del forbrugere vælger økologisk mælk og betaler gerne en merpris herfor. Andre igen vil betale for en så naturlig mælk, som muligt, og der er nu flere variationer af "gårdmælk" på markedet. Økologisk mælk, som ikke homogeniseres og hvor fedtindhold og konsistens kan svinge fra dag til dag.

Mejerierne har såmænd også forstået at lave værditilvækst på billige råvarer. Salget af kakaomælk er steget med 35% de seneste to år og udgjorde i 2003 55 mio. liter. Også nye produkter som drikkecultura og smoothies har vundet indpas i forbrugernes hverdag, og her er det igen ikke prisen, som afgør, hvad vi vælger at drikke. Det absolut dyreste, vi kan drikke, er Matildes Milk Shake med en literpris på næsten 45 kr.

Skal vi følge fornuften og pengepungen, er vand fra hanen absolut det bedste bud på, hvordan vi slukker tørsten, og skal vi tænke næringsstoffer ind, og fortsat tage hensyn til økonomien, kommer mælken ind på en flot andenplads. Men ikke altid er det det billigste valg, vi kaster os over, og for de smagsbevidste findes der sikkert mange alternativer.