Før havde de 370 elever på Agerbæk Skole i den sønderjyske kommune Helle to valgmuligheder, når de blev tørstige: De kunne drikke lunkent vand fra hanen på toiletterne eller trække en sodavand i automaten. Mange foretrak det sidste. I dag er sodavandsmaskinen pillet ned. Til gengæld har alle skolens børn fri adgang til nyindkøbte vandautomater, hvor de gratis kan tappe køligt vand ad libitum.

Det er et hit, fortæller Trine Nielsen fra 10. klasse. »Jeg har meget mere lyst til at drikke vand nu. Det er koldt, og jeg skal ikke have hovedet ind under vandhanen på toiletterne. Det føles mere lækkert og hygiejnisk,« siger Trine Nielsen. Hun er formand for Agerbæk Skoles elevråd sammen med veninden Mette Klit. Både Trine og Mette støttede ideen, da skolebestyrelsen foreslog at skrotte sodavandautomaten, men langt fra alle  klassekammeraterne er enige.

»Mange vil have deres sodavand hver dag og går op i byen og køber dem i stedet. Det er især drengene. Men der er kommet mere bevidsthed om sundhed. Flere tænker på det nu,« siger Mette Klit.

Sodavand er den store synder
Samme indtryk har en af landets førende kosteksperter Kim Fleischer Michaelsen, medlem af Ernæringsrådet og professor ved Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen i København. Han vurderer, at sundhed for alvor er kommet på dagsordenen rundt omkring på mange skoler og institutioner, efter at ernæringseksperter sidste forår advarede om en regulær fedmeepidemi.

Klassens tykke dreng er blevet til tre tykke drenge, og hver tiende ni-årig har forstadier til gammelmandssukkersyge på grund af fedme. Både Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet udpegede det stærkt stigende sodavandsforbrug som en af de helt store syndere og appellerede til forældre, institutioner, myndigheder og industri om at reagere.

»Jeg fornemmer, at vores appel er blevet hørt. Inden for det seneste år er der sat en bevægelse i gang. Der er kommet mere fokus på børns risiko for fedme, og det er utrolig positivt,« siger Kim Fleischer Michaelsen.

Færre huller i tænderne
På Agerbæk Skole har eleverne også fået en madcafé, hvor eleverne for 12 kr kan købe et måltid mad hver dag som supplement til madpakken. Både vandautomater og madcafé er et resultat af skolens halvandet år gamle sundhedshandlingsplan, som allerede har givet mærkbare resultater. Eleverne har markant færre huller i tænderne, fortæller klinikchef i Helle Kommunes tandpleje, Henrik Lauritsen.

»Vores elever havde alarmerende mange huller i tænderne, men efter at vi i halvandet år har haft fokus på sundhed, kan vi se, at hullerne er blevet færre. Det er naturligvis ikke kun, fordi sodavandsautomaten nu er væk, men at pille automaten ned var et vigtigt symbol på, at vi mente noget med at tale om sundhed,« siger Henrik Lauritsen.

Som formand for Helle kommunes sundhedsarbejdsgruppe har han måtte sande, at forbedring af børns spise- og drikkevaner er et langt, sejt træk, og at det kan være meget svært at få lærere og forældre til at indse, at aktiv handling er nødvendig.

»Det vigtigste er at ændre holdninger. Ikke bare hos børnene, men også hos forældre, lærere og institutioner. Mange er slet ikke klar over, hvor store sundhedsproblemer børn får ved at gå og pimpe sukker hele dagen, og de voksne kan være mere end svære at råbe op. Derfor er det nødvendigt at tale med store bogstaver. Tidligere var vi bange for at løfte pegefingeren og blande os i familiernes og institutionernes kostvaner, men nu har vi taget bladet fra munden, og det har hjulpet,« siger Henrik Lauritsen.

Vandautomaterne på skolen har også fået de voksne til at ændre adfærd, fortæller viceskoleinspektør, Bent Bollerup. Tidligere drak skolebestyrelsesmedlemmerne sodavand og øl ved møderne. Nu drikker de fleste vand. »Vi skal jo være rollemodeller for børnene, og så smager afkølet vand faktisk godt,« siger han.

Tapper flittigt
På Havrehed Skolen i Morud på Fyn var det lærernes ønske om selv at få adgang til koldt vand, der banede vejen for eleverne. Lærerne klagede over, at det kolde vand i hanen ved lærerværelset ikke var koldt nok og fik løfte om en vandautomat. Da den ankom, besluttede skoleinspektør Henning Pedersen, at automaten lige så godt kunne stå på gangen, så de 350 elever også kunne få glæde af den. Og det har de fået. Eleverne tapper flittigt, vurderer skoleinspektøren.

Dalgasskolen i Brande har også indkøbt vandautomater. Oprindeligt kun til lærerne, men mange børn bad om lov til at fylde deres vandflasker op inde på lærerværelset, og det overbeviste skolens konstituerede skoleleder, Susanne Rasmussen, om, at børnene også skulle have adgang til køligt vand.

»Hvis man skal have koldt vand ud af hanerne her på skolen, skal vandet løbe meget længe, og samtidig syntes vi ikke, det var holdbart, at børnene skulle rende efter vand på toiletterne, som ikke altid er lige lækre, må jeg indrømme. Børnene er meget, meget glade for vandautomaterne, og jeg ved, at nogle er begyndt at drikke vand frem for sodavand,« siger Susanne Rasmussen.

Dalgasskolen har også en madordning men ingen kost- og sundhedspolitik. Der sælges chips og sodavand i de store elevers kantine, indrømmer skolelederen, selvom hun ikke er meget for det.
»De store elever efterspørger sodavand, og vi vil jo gerne holde dem her på skolen, så de ikke går til købmanden,« forklarer hun.

Det argument afviser Fødevaredirektoratets måltidsrådgivning for skoler og institutioner, Alt om Kost: »For store elever ligger der en enorm frihed i at forlade skolen og dele en pizza foran grillbaren frem for at blive i klassen og spise sin madpakke, og det kan skolen ikke ændre på, men skolen kan skabe et alternativ til grillbaren, og det er ikke skolens opgave at hælde sukker på børn,« siger Mine Sylow, kulturforsker og projektmedarbejder i Alt om Kost.

Servietter og hygge
Dalgasskolen og andre skolers investering i vandautomater roser Mine Sylow derimod i høje toner. Alternativer til sodavand er nemlig præcis, hvad der skal til for at vriste colaflaskerne ud af hænderne på børn og unge, »Det nytter ikke at forbyde sodavand og usund kost uden at anvise, hvad vi mener, de i stedet skal spise og drikke,« siger hun.

Derfor er det også en rigtig god ide at åbne skoleboder, der kan byde på et lækkert, billigt og sundt måltid som alternativ løsning for de mange børn, der ikke har nogen madpakke med i skoletasken og derfor fristes til at gå til købmanden i frikvarteret. Også mælkeordninger, frugtordninger og hyggelige rammer om måltidet stimulerer børnenes appetit for sund mad, mener både Kim Fleischer Michaelsen og Mine Sylow.

At hygge fremmer appetitten har de erfaret på Humble Centralskole på Langeland. Skolen har besluttet at gøre spisepausen til en ekstra rar oplevelse for de små klasser ved at dække frokostbord med dækkeservietter, tallerkener og kander med vand på bordet. Der går lidt undervisningstid fra til at gøre klar til frokosten, men den tjenes ind igen, vurderer viseskoleinspektør Eva Thrane. Børnene spiser nemlig mere og er derfor bedre i stand til at lære, når de har spist og haft deres frikvarter og efterfølgende halve times leg, som er en fast daglig del af skoleskemaet på Humble Skole.

Nul saft i Rødby
Alt om Kost kan tydeligt mærke, at flere skoler og institutioner begynder at tage medansvar for børnenes madvaner. I august sidste år udgav Alt om Kost et idekatalog til skoler, der vil i gang med at lave en mad- og måltidspolitik, og første oplag på 3000 eksemplarer var revet væk på mindre end en måned. Et tilsvarende idekatalog for børnehaver er på vej. Alt om Kosts vigtigste råd til skoler og institutioner er at formulere skriftlige principper for mad og måltider.

En skriftlig kostpolitik har de haft længe i Rødby på Lolland. Allerede i 1997 vedtog kommunen at bandlyse saftevand og sodavand som hverdagsdrik i daginstitutioner og i dagplejen. Det var ikke uden sværdslag, fortæller initiativtageren, sundhedsplejerske Else Nørlem:
»Vi blander os jo i folks private forhold, når vi bestemmer, at de ikke må give deres børn saftevand med i børnehave eller dagpleje, og det gav dønninger i starten. Mange dagplejere, pædagoger og forældre følte, at det var for fattigt, at børnene ikke måtte få saftevand. Mange af børnene ville kun drikke saft, for det var de jo vant til. Men nu har de lært at drikke vand. Faktisk har nogle fået så meget smag for vand, at de siger »nej tak«, når vi serverer saft og sodavand ved festlige lejligheder, så det går fint,« siger hun.

Den vurdering deler personalet på fritidshjemmet Regnbuen i Rødby. Her dækkes op med lys på bordet, når børnene kommer fra skole og er tørstige, og vandet serveres med isterninger og i glaskander frem for i kedelige stålkander. Samtidig prioriterer Regnbuens personale, at voksne altid sidder ned sammen med børnene. »Vi forsøger at skabe en hyggelig caféstemning, og faktisk har vi kun haft ét barn, der nægtede at drikke vand,« fortæller pædagog Poul Mortensen.  

Også Rødbys skoler har fokus på gode rammer om måltidet. Det tilstræbes, at læreren spiser frokost sammen med eleverne i de små klasser, oplyser sundhedsplejerske Else Nørlem, der er ved at undersøge mulighederne for at give alle skolebørn mulighed for at købe et sundt og billigt måltid mad på skolen.

Rødby Kommunes kostpolitik indebærer også, at børn og ansatte i dagplejen og børnehaver må undvære remoulade, ristede løg, chokoladekiks og lignende fede sager ved måltiderne. Det var  upopulært i starten. Ikke mindst dagplejerne havde paraderne oppe. De oplevede kostpolitikken som en kritik af deres indsats, men er i dag pavestolte af kostpolitikken, vurderer leder af Rødbys dagpleje, Erna Hansen.

Rådgiverne i Alt om Kost oplever tit, at det er dagplejere og pædagoger, som stritter mest imod at sløjfe saftevand i hverdagen. De er ofte ikke opmærksomme på, at saftevand indeholder lige så meget sukker som sodavand, og at et barn ved at drikke en halv liter saftevand - to glas - har fået mindst den anbefalede dagsration tilsat sukker.